Kunderne skaber din arbejdsdag 
I DLBR kommer du til at arbejde med vidt forskellige kunder med vidt forskellige behov.

Hver enkelt af DLBR’s 50.000 kunder er unik, men for overblikket skyld kan du opdele kunderne i fire hovedgrupper med forskellige krav og forventninger:
 
 
Vækstlandmænd
På den ene side kommer du til at arbejde med meget store og stadigt større, professionelle kunder, som bruger mange penge på rådgivning og stiller enorme krav: Ud over omfattende viden om biologien – planter og dyr – har disse såkaldte vækstlandmænd brug for det nyeste inden for teknologi, management, HR, udenlandsrådgivning og meget mere.
 
Se film med vækstlandmand Henrik Simonsen.

 
Deltidslandmænd
I den anden ende af skalaen kommer du til at arbejde med kunder, der udover landbrug typisk også har en anden indtægtskilde. Disse såkaldte deltidslandmænd udgør talt efter hoveder langt den største andel af de kunder, du kan komme til arbejde med.
 
Gruppen har både behov for standardprodukter, men også for rådgivning inden for nogle helt særlige felter. Det drejer sig f.eks. om rådgivning om de specielle skatteregler, der gælder, når landbruget kun udgør en del af landmandens indtægt og måske ikke giver overskud.
 
  
Produktionslandmænd
I midten befinder de traditionelle såkaldte produktionslandmænd sig. De har behov for rådgivning og produkter inden for en bred vifte af områder. Men som medarbejder vil du opdage, at de - i modsætning til vækstlandmændene - ikke er så optagede af at opdyrke nye forretningsområder og producere større mængder. 
 
Denne gruppe af kunder er blevet mindre de seneste år, og denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år.

 
Kunder udenfor landbruget
Som nyeste skud på stammen har DLBR fokus på kunder uden for landbruget. Denne gruppe udgør en stadig større del af DLBR’s samlede kundegrundlag, og det vil du opleve som medarbejder i DLBR.
 
Kundegruppen forventes at vokse yderligere i de kommende år.
 
Læs mere på DanRåd & Regnskab.
 

 
Stort behov for rådgivning
Vækstlandmændene bruger flere penge på at købe produkter og ydelser sammenlignet med de tre øvrige kundegrupper, som du kommer til at arbejde med. F.eks. bruger 67 % af vækstlandmændene mere end 50.000 kr. på rådgivning om året, mens det kun gælder for 35 % af produktionslandmændene. Dertil kommer at de forskellige grupper har forskellige vurderinger af, hvilke produkter og ydelser, der er vigtigst. Læs mere

Se også
Produkter og ydelser
Kunder og forretning
Mød medarbejderne

 
 
Dansk Landbrugsrådgivning - Sekretariat - Agro Food Park 15, Skejby - 8200 Århus N - Tlf: 87405000 - Fax: 87405010 - Email: 
Forside Udskriv Tip en ven

DLBR også for dig

Gylt, polt, so, ko eller kvie - du behøver ikke at være ekspert i dyr for at få job i DLBR.
 
Se ledige job