DLBR i få ord
Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR, er en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder og fordeler sig på 31 rådgivningscentre og Videncentret for Landbrug. Rådgivningscentrene leverer faglig viden og knowhow direkte til landmænd og gartnere, mens Videncentret for Landbrug fungerer som fælles videns- og innovationscenter.
Landmændenes førstevalg
Undersøgelser viser, at DLBR er landmændenes førstevalg, når de skal hente rådgivning til deres bedrifter. Gennem lokale foreninger og organisationen Landbrug & Fødevarer ejer de selv den virksomhed, som de også er kunder i.
Rådgivning hele vejen rundt
Den strukturudvikling, som har ændret mange landbrug og gartnerier fra enmandsforetagender til mindre virksomheder, har skabt behov for, at biologisk og teknisk rådgivning - om planter, kvæg, svin og teknologi - suppleres med nye områder. DLBR tilbyder derfor rådgivning til de fleste aspekter af en landmands eller gartners hverdag. Derudover henvender mange rådgivningstilbud sig til mindre virksomheder uden for landbruget.
For at løfte disse opgaver leverer centre i DLBR i mange tilfælde tværfaglig viden, individuelt tilpasset til kunderne.
DLBR Sekretariatet - Sekretariat - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 8200 Århus N - Email: