Vindenergi i landbruget 
Af Steen Luk, projektleder, DLBR Energi Invest
 
Vindmøller i landbruget betyder ofte en bedre fremtidssikring af bedriften, og ofte er den danske landmand ikke klar over potentialet eller han forblændes af ”ridderen af den forgyldte kuglepen”, der kommer kørende i sin glinsende 4-hjulstrækker og lover ham og familien et lykkeligt liv, hvis bare ”de sætter deres underskrift lige der nederst på papiret”. En A4-side og en underskrift og landmanden har solgt din sjæl for de næste 30 år eller mere.
 
Vindmøller som driftsmiddel - hjemtag selv gevinsten
Vindenergi har altid haft en rimelig høj politisk prioritet i Danmark - både hvad angår vindmøller til havs, og især hvad angår vindmøller på land.
 
På land står vindmøller primært på landbrugsjord. For mange år siden, da vindmøllerne var betydeligt mindre end i dag, var det ofte lokale initiativer, der resulterede i etablering af en eller flere vindmøller i et lokalt område. Vindmølleprojektet endte dengang ofte med en vindmølle til lodsejerne og en fælles laugsvindmølle til de nærmeste naboer i lokalområdet.
 
I dag er vindmøller vokset anseligt i størrelse. Det samme er sket med investeringen, hvorfor vindmølleprojekter oftest anlægges af projektfirmaer, der typisk lejer eller køber en vindmølleparcel af den lodsejer i et område, der på alle måder optimalt tilgodeser opstilling af vindmøller og i første omgang set fra et planmæssigt synspunkt.
 
To af flere muligheder for at tjene penge på vindmøller
En vindmølle kan i landbruget betragtes som et driftsmiddel - ofte med en bedre likviditet end mange af landbrugets øvrige driftsmidler. Vil man ikke selv binde an med et vindmølleprojekt, er der to måder, hvorpå man kan sikre sig en rimelig indtægt fra et vindmølleprojekt, som man ikke ønsker selv at være ejer af.
 
Enten lejer man jorden ud til vindmølledrift (dvs. en tidsbegrænset lejeaftale i op til 30 år) eller man sælger en parcel til vindmølledrift (tidsubegrænset brugsret). I begge tilfælde sørger landbrugsloven for, at jorden efter endt vindmølledrift lægges tilbage til den hovedparcel, som jorden til den tid er hjemhørende under og dermed til landbrugsdrift.
 
Men PAS PÅ
Opskriften lyder simpel, men der er som i alle andre aftaleforhold faldgruber, som de fleste landmænd falder i, eftersom de ikke – forblændet af den forgyldte kuglepen og de mange nuller i erstatningsbeløbet – søgte professionel rådgivning inden de satte underskriften på papiret.
 
Mange landmænd oplever i øjeblikket oplever en mangel på likviditet. Derfor kan det være fristende hurtigt at skrive under på en aftale, og i forhold til den fortsatte landbrugsvirksomhed
kan det kan være rigtigt fornuftigt at sælge en halv hektar til en jordpris væsentligt højere end, hvad planteavlen kan forrente. Udfordringer er blot, at det ikke er sikkert at 10 eller 15 gange den normale hektarpris på eksempelvis 150.000 kr. afspejler netop den værdi netop det hjørne af marken har for landmanden, hvis han tænker sig om.
 
Hvis ikke, har landmanden hovedkulds solgt sin sjæl for 30 år eller mere til ussel mammon og desværre ofte på et aftalegrundlag, som kun de færreste kan leve med i de 30 år. 
 
Dette skal du NØJE overveje
DLBR Energi Invest tilråder, at hvis du er en af de landmænd, der får mulighed for at opstille en eller flere vindmøller på din jord, skal du overveje, om du ønsker at binde an med selv at udvikle projektet (selv hjemtage den store gevinst), eller om du hellere vil have andre til at køre projektet, dvs. udleje / sælge en vindmølleparcel til et projektfirma. 
 
Hvad er i den givne situation mest optimalt for dig og din bedrift?
Uanset dine tanker skal du straks efter, du har modtaget nyheden om mulighed for opstilling af vindmøller lokalt, alliere dig med dine naboer (de lodsejere der har markområde i det omtalte vindmølleområde) og sikre dig, at ingen underskriver nogen form for aftale, før der lokalt er enighed om, hvordan projektet skal udvikles. På denne måde har I som lokale lodsejere magten over projektet og dets videre skæbne, såfremt der i den sidste ende opnås en kommunal tilladelse for en videre projektering.
 
Der går sjældent lang tid, før rygtet om et muligt vindmølleområde er ude, og til der står en vindmøllekonsulent i døren og tilbyder at lave en god forretning for dig - helst her og nu, da han skal videre til møde med kommunen omkring projektet. Supplerende bemærkninger fra samme konsulent om at han jo blot kan gå over på den anden side af skellet og få en underskrift der, skal man se stort på. Er der lokal enighed om fremgangsmåden og fordeling af værdien i projektet – uanset den endelige placering af vindmøllerne ift. skel - så er det første og vigtigste stik hjemtaget.
 
Muligheder for vindkraft i landbruget
Uanset hvor i Danmark vi befinder os, så er kommunerne i stor stil i gang med enten at vurdere muligheden for vindmøller eller at revurdere en allerede iværksat vindmølleplan, idet kommunerne på lige fod med store danske virksomheder ønsker at profilere sig på en grøn profil. Det betyder, at der mange steder i landet er nye muligheder på vej for opstilling af vindmøller i den gængse ende af MW-klassen og med en totalhøjde på op til 150 meter.
 
Dette giver lodsejere, der ofte ikke selv er klar over det, muligheden for at få vindmøller placeret på deres jord. I så fald er der et forholdsvist stort potentiale for, at lodsejeren selv kan eje et vindmølleprojekt eller en ikke uvæsentlig del deraf. Til trods for den forholdsvise store investering vil der under de nuværende finansielle forhold altid være mulighed for at få et vindmølleprojekt finansieret, så længe projektet er skruet fornuftigt sammen og indeholder de sikkerheds-
parametre, som pengeinstitutterne fokuserer på, når de i finansieringsfasen gennemgår og vægter projektet.
 
Den kommunale proces
Det er plan- og procesmæssigt kommunen, og de embedsmænd kommunen har sat til at varetage dens interesser, der sammen med de folkevalgte afgør, hvor der skal være et vindmølleprojekt. I denne sammenhæng er skellet uden den store betydning, da afgørelsen bør tages på den samlede betragtning for at opnå et så optimalt projekt som muligt. Dette skal i den sidste ende være med til at danne opinion for en endelig kommunal afgørelse for et sundt projekt.
 
Det færdige projekt er absolut ikke uden interesse for kommunen, idet den fra Grøn Fond modtager et kommunalt tilskud til anlægsarbejdet.  Dette styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen samt kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Tilskuddet beregnes på baggrund af fuldlasttimer og den installerede effekt i vindmølleparken og udgør DKK 88.000 pr. MW installeret effekt.
 
Vindmøllerådgivning
Da et vindmølleprojekt hverken arbejds- eller investeringsmæssigt er venstrehåndsarbejde, er det vigtigt, at man bliver rådgivet korrekt og fyldestgørende, inden man binder an med et projekt af nævnte dimensioner. Er du en af de landmænd, der har fået muligheden for eller allerede er i gang med den nævnte proces, så sørg for at få professionel rådgivning igennem hele processen.
  
DLBR Energi Invest tilråder, at man uanset hvor man er i processen, får sit projekt vurderet af en uvildig rådgiver. Er man ikke klar til selv at køre processen, så leverer DLBR Energi Invest både rådgivning og projektering af vindmølleprojekter overalt i Danmark. Den lokale landmand forbliver bygherren, og kan selv afgøre, hvem der skal have del i værdierne, når vindmøllerne etableres.
 
De værdier, der genereres i landbruget, bør for størstedelens vedkommende forblive i landbruget. Hvis en landbaseret vindmølle i Danmark ikke skal placeres på landbrugsjord hvor så?
DLBR Energi Invest hjælper dig videre, du finder os på Videncentret i Skejby.
 
Sådan kommer du videre 
Den nemmeste måde at komme i gang med et vindmølleprojekt er at kontakte DLBR Energi Invest (vindmøllerådgivning) og dermed en kompetent vindmøllerådgiver. 
DLBR Energi Invest sørger for den fornødne vurdering af muligheden for at placere vindmøllen efter de gældende krav hvad angår støjkrav, skyggekast og generelle afstande til naboer m.v.
Såfremt det er nødvendigt at opkøbe en ejendom (nedlæggelse af beboelse) for at skabe den fornødne afstand til nabobebyggelse, vil der i de fleste projekter være økonomisk mulighed herfor.
 
Plandelen, VVM og anlægsbudget
DLBR Energi Invest udarbejder projektforslag og ansøgning til kommunen samt et skitsebudget, der viser projektets forventede potentiale. Ved positiv tilkendegivelse fra kommunen udarbejder DLBR Energi Invest et debatoplæg til kommune. Dette oplæg sendes i høring, hvorefter kommunen bruger de indkomne høringssvar i det videre planforløb til bl.a. rammerne for den kommende VVM-redegørelse, som udarbejdes til kommunen. Når VVM-redegørelsen er færdig, sendes den i høring og efter endt høring bearbejder kommunen de indkomne høringssvar og udarbejder en redegørelse indeholdende svarene. Når denne proces er tilendebragt og den endelige VVM-tilladelse foreligger, kan bygherre rekvirere en byggetilladelse.
Procestiden herfor er lang - ofte halvandet år eller mere.
 
Udgift til rådgivning
I princippet risikerer man som landmand, at projektet går i vasken på grund af manglende godkendelse. Men når VVM processen er igangsat, skal der tungtvejende årsager til, at processen ikke kan gennemføres med et positivt resultat. Derfor er det vigtigt, at hele processen, og ikke mindst VVM-delen, gennemføres professionelt og af folk, der har kendskab til vindmøller.
 
Udgiften til denne proces er måske tungvejende for en landmand, men sat i relief til den mulige indtjening, som et sådan projekt kan bibringe den enkelte investor (landmand/bygherre), så er der tale om småpenge. Desuden er der flere muligheder for at sikre sig på denne konto.

Publiceringsdato: 08-11-2011
DLBR Sekretariatet - Agro Food Park 15 - 8200 Aarhus N - Email:   - Cookiepolitik
Forside Udskriv Tip en ven