Østdansk Landbrugsrådgivning
Østdansk LandbrugsRådgivning i få ord
Østdansk LandbrugsRådgivning rådgiver og servicerer landbrug i alle størrelser inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel, jura, planteavl, natur og miljø.
Vores rådgivning er uafhængig, nonprofit og med fokus på den enkelte virksomhed og dens ejer.
Som partner i Dansk Landbrugsrådgivning har vi kompetencer og ressourcer til at yde sammenhængende rådgivning inden for alle landbrugets produktionsgrene. Derudover omfatter vores tilbud produkter og ydelser, der kommer alle beboere i landdistrikterne til gode.
Endelig rådgiver og servicerer vi virksomheder i andre erhverv end landbruget, primært på økonomiområdet. Det sker hovedsageligt igennem vores søstervirksomhed Danråd og Regnskab.
Foreningen bag
Syd-Østsjællands Landboforening ejer Østdansk LandbrugsRådgivning, og det er bestyrelsens ønske, at rådgivningsvirksomheden leverer ydelser, der matcher kundernes aktuelle udfordringer.
Rådgivningsydelserne skal løbende justeres og udvikles, så de leveres på et kompetent fagligt niveau. Til det formål ønsker virksomheden at tiltrække og udvikle medarbejdere med initiativ og interesse for faglig udvikling.
Fysiske rammer
Østdansk LandbrugsRådgivning har til huse i et center med andre erhverv, heriblandt en fagdyrlægepraksis (svin) og to speditionsfirmaer. Centret er desuden base for 4H Øst (landbrugets børne- og ungdomsarbejde).
Som medarbejder i Østdansk LandbrugsRådgivning bliver du en vigtig brik i et tæt rådgivningsteam med en høj grad af frihed. Vi lægger især vægt på:
-
Ærlighed
-
Ansvarlighed
-
Tolerance
-
Omsorg/hjælpsomhed
-
Nytænkning
|
DLBR - Sekretariat - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Email: